In Danish only

Har du lyst til at byde ind med en kommentar?

Kunne du tænke dig at sende en kommentar, er du meget velkommen. Scroll ned i bunden af denne side og du finder kommentarfeltet.

Månedens vinkel

06-04-2019

Læsbarhed - kan du skrive enkelt?

Læsbarhed er et interessant begreb inden for læsning og dermed også inden for skrivning. Læsbarhed betyder noget for i hvor høj grad det er sandsynligt at en tekst bliver læst – og forstået. Mange tror at Lix-tal er et væsentligt parameter for læsbarhed. Det er noget man kan forholde sig til, for man kan jo bare tælle hvor lange ordene er. Dvs. i dag bruger man ikke formlen, men kopierer sin tekst ind i en af de mange Lix-beregnere der findes på internettet. Jo flere ord over 6 bogstaver, jo sværere er en tekst iflg. Lix-talsbrugere. Men når noget er simpelt, er det sjældent hele sandheden, for der er mere til Lix-begrebet end ordlængde.

For få dage siden faldt jeg over en nyhedsnotits om en brand i en lokalavis. Her stod der bl.a.: ”Håndværkerne havde forsøgt at slukke ilden, der havde bredt sig til tagkonstruktionen, med en pulverslukker, men det var ikke lykkedes.” Den hurtige og effektive læser må stoppe op og spørge hvad har pulverslukkeren med tagkonstruktionen at gøre? Og så skal man ellers i gang med at få styr på den indskudte sætning og den efterfølgende kontrast. Desuden er passive konstruktioner (lykkedes) vanskeligere at læse end aktive konstruktioner. Det hele skal ske på meget kort tid – millisekunder – hvis ikke læseprocessen skal forstyrres alt for meget eller måske endda nedbrydes. Lix-talsmæssigt er der kun fem lange ord i sætningen. Men alligevel er der opnået en svær læsbarhed, fordi man har valgt at sammenskrive information, der var beskrevet bedre hver for sig. Det kan godt være at man har sparet nogle enheder tekst i avisen, men er den besparelse godt givet ud?

Mit forslag ville være: ”Håndværkerne havde forsøgt at slukke ilden, der havde bredt sig til tagkonstruktionen. De forsøgte uden held at slukke ilden med en pulverslukker.” Nu står de to informationsdele hver for sig, ingen indskudte sætninger eller passive konstruktioner, og i den sidste sætning har jeg brugt ”de” til at erstatte ”håndværkerne”, en ret tydelig referent.

En nyhedstekst skal næsten pr definition være kort, men hvis man vil sikre sig at læserne kan læse teksten ubesværet, så er det måske godt givet ud at bruge en my mere plads. Den oprindelige tekst bestod af 20 ord i én sætning, i alt 135 tegn, mens mit forslag består af 22 ord i to sætninger, i alt 146 tegn. Avisen sparer altså 11 tegn, men går stærkt på kompromis med læsbarheden. Ikke bare grammatisk er mit forslag enklere, men også Lix-tallet er sænket fra svimlende 45 (svær læsbarhed) til 34 (let læsbarhed). Så vil man som skribent gøre noget for sin læser, så er et godt trick – ikke at tænke i Lix – men at tænke i enkelhed. Og det gør man f.eks. ved ikke at presse for mange informationer ind i én sætning. Læsbarhed opnås altså ikke udelukkende ved korte/lange ord, men i høj grad ved enkle grammatiske konstruktioner.

Som et kuriosum har jeg lagt denne tekst ind i en Lix-beregner og resultatet er en læsbarhed på 34, og det på trods af at jeg ikke på noget tidspunkt har forsøgt at begrænse min brug af lange ord. 

Herunder finder du læsbarhedsskalaen udregnet med Lix.

  • >=55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
  • 45-54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
  • 35-44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter.
  • 25-34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne.
  • <=24 Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur.

Månedens vinkel

01-03-2018

Den sproglige Sherlock Holmes har slået lyttebøfferne ud …

Det amerikanske /r/ på spil i det danske sprog?

Sproglige forandringer er ikke noget nyt – sproget er en dynamisk konstruktion og derfor i konstant bevægelse. Men hvor er det tendensen trækker hen lige nu? Den sidste tendens jeg har bemærket i det danske sprog er hvad man kunne kalde en amerikanisering af /r/ især i indlyd. Og hvad vil det så sige? Jo, et ord som spørge udtales nu ikke længere /spɔ̎ɔ/ men i stedet /spɔ̎rɔ/, hvor /r/ repræsenterer noget der minder om et amerikansk /r/, tilbagetrukket og ganske let nasaliseret. Dette /r/ påvirker både den foranstående og efterfølgende vokals kvalitet. Det samme gælder ord som høre, gøre, køre, tørre

Spørgsmålet er om det er en sproglig amerikanisering vi ser blandt unge, og måske især unge fra storbyer som København? Mon det er noget der primært foregår på Sjælland, eller ser vi det også i Odense og Århus? Er det en generel tendens i hele landet?

Jeg har primært bemærket det på mine køreture, hvor jeg lytter til taleradio, men jeg hører det også blandt yngre journalister på tv eller helt unge som interviewes eller deltager i reality serier. Det er ikke forbeholdt en bestemt kanal – det er snarere forbeholdt yngre sprogbrugere, i omegnen af 30-35 eller yngre. Og det er der ikke noget besynderligt i. Det er faktisk helt normalt. For sprogforandringer sker typisk blandt yngre sprogbrugere.

Det er heller ikke unaturligt at der sker lydforandringer i sproget – historisk har vi set en lang række lydforandringer, f.eks. er /p/ blevet til /v/ og /f/ (pater (latin) -> Vater (tysk) -> fader/father (dansk/engelsk) – og som på moderne dansk er forkortet helt ned til far). De seneste årtier har vi på dansk oplevet flere forandringer, f.eks. er /a/ blevet fremskudt i ord som anderledes, hvor /a/ udtales som i abe i stedet for som i arbejde, og /e/ i ord som fremme og fremad, trækkes tilbage og udtales som /a/ i arbejde. Nu ser vi så også en forandring af /r/ i indlyd, som før var stumt, men i dag ser ud til at smitte af på de omkringliggende vokalers lydkvalitet.

Det er en forandring der bliver interessant at følge.

Hvis du har lagt mærke til lignende sproglige lydforandringer, så fortæl gerne om dem i kommentarfeltet nederst på siden.

Månedens vinkel

10-01-2018

Blooms taxonomy of learning - nogle refleksioner

Når man googler "Bloom's taxonomy" under billeder, får man et hav af forskellige, farvede pyramider med en række trin der hver siger noget om et læringsstadium.

Men en farverig pyramide - hvad i alverden skal den gøre godt for?

Bloom's taxonomy of learning er et redskab som er meget velegnet til at skabe læringsreflektioner hos den der skal tilegne sig viden. Pyramiden kan bruges på alle typer af viden og færdigheder, og den lærende vil lære at blive bevidst om sine styrker og svagheder samt lære at opstille mål for sin læring.

Jeg har brugt pyramiden på både nye og ældre studerende. Unge i dag går i et skolesystem som hele tiden handler om mål og testning, hvilket er med til at skabe en læringskultur, der handler om at man kun gør det man senere testes i. Det er der en lang række farer ved, for man fjerner helt det spontane, det skøre, det fandenivoldske - det som skaber unikke resultater. Netop dette har jeg også set.

Jeg har haft et hold studerende på MA-niveau som fik mulighed for at besvare en af to opgaver. Den ene gik på forkant af udviklingen inden for faget og der var potentiale for at springe ud over kanten til det usikre og bringe skøre indslag i spil. Denne opgave var lettere risikobetonet, men med et stort potentiale for at gøre noget anderledes. Den anden opgave var mere standard og man kunne lave en god besvarelse uden at den lagde op til det ekstraordinære, som i "gamle dage" kunne smide et 13-tal af sig. Denne opgave var tydeligt en opgave for dem som ville spille "safe".

Og hvem var det så der valgte den ene opgave og hvem den anden? De unge som jeg havde en forventning om ville turde være kreative og vælge noget som var klart målrettet deres drømmeerhverv, valgte at spille "safe" og tog den opgave som lå længst fra deres drømmeerhverv. Faktisk var der kun én som turde tage springet og lave noget uventet. Dette var den ældste studerende på holdet - altså en moden studerende der nærmede sig de 50. Til gengæld var eksaminator og jeg tryllebundede af en helt igennem begejstret og uventet præsentation.

Og hvad har det så lige med pyramiden at gøre?

Jo, når man lader læringsplaner styre hvordan elever og studerende tænker videns- og færdighedstilegnelse, har det en stor effekt videre ud i deres liv. Det bliver en måde at tænke på, at reflektere på som kommer til at styre deres valg i alle sammenhænge. "Vi laver kun det vi skal - det som der står i lærerplanerne", det er noget man kan forholde sig til. Det usikre at springe ud over kanten og prøve noget anderledes, det kan ligge fjernt.

Pyramiden fortæller noget om at vi skal op i toppen før det kreative kommer i spil. Der er nogle færdigheder der er nødvendige før man kan nå et kreativt niveau. At vide, at forstå og at kunne anvende og analysere er forudsætninger for at kunne bruge disse færdigheder kreativt. Og når man kan anvende sin viden kreativt, kan det være rigtig rart også at være i stand til at vurdere sin egen (og andres) kreativitet og resultater. (Det er lidt forskelligt om det kreative eller evaluerende står øverst, men i min verden går de hånd i hånd. Det er rigtigt svært at være kreativ uden at man også løbende evaluerer hvad det er man laver, om det virker efter hensigten ...)

Pyramiden starter fra bunden, men man kan ikke sige at når man først har skabt det brede fundament i bunden inden for alle sine fag, så kan man gå videre. Man kan inddele al viden og alle færdigheder i mindre komponenter, som fungerer uafhængigt af andre indtil ens vidensbillede er så stort at man kan koble dem sammen nogle få ad gangen og senere flere og flere.

Er vi opmærksomme på at læring handler om flere lag af viden og færdigheder i et kompliceret samspil med hinanden, er det meget lettere at forstå hvad der skal til for at vores viden eller vores færdigheder rykker. Og at vi kan overføre dem til nye områder.

Og hvad har det med sprog at gøre, kunne man forledes til at spørge? Alt - og ligeså meget som alle andre fag. Den ultimative sprogbrug er nemlig både kreativ, lyttende, reflekterende og selvreflekterende.

Månedens vinkel

03-08-2017

Selviscenesættelse, kontrol, humor, diskursiv finurlighed eller 2017 á la moderne …

Det var dét der sprang mig i øjnene da jeg ved morgenbordet forleden tilfældigt kom til at rette mit blik mod en takkeannonce i den lokale sprøjte, som lød sådan her:

  

                                     Kære familie og venner

                                     Tak fordi I deltog i min

                                     bisættelse den 22. juli

                                     [X] Kirke.

                                     Venlig hilsen

                                     Tage

 

”Venlig hilsen” er måske lidt distanceret til den kære familie og de bedste venner, og man kommer vel også til at takke nogen man ret beset ikke ved om var til stede. Tænk om der var nogen man ikke lige ønskede at ”se”. Nå ja, man kan vel være ligeglad, altså med mindre at man netop har de evner der skal til for at kunne lave dette indlæg fra sin grav.

Iøjenfaldende var det. Men det er nok kun dem som kender Tage, som ved om det var selviscenesættelse (måske under påskud af at man ikke vil belemre sine nærmeste), udøvelse af kontrol (der er ingen andre end mig der skal bestemme hvad der skal stå … eller hvilken kiste jeg skal lægges i eller hvilken farve bårebuketten skal være …), et sidste humoristisk greb om familie og venner (der er måske ikke tradition for den slags annoncer i familien), et forsøg på at vise sproglig finurlighed (at man skriver noget efter sin død), eller om man bare er med på beatet og følger den nye bølge at arrangere sin egen bisættelse.

Hvem ved, og måske er det kun Tage der ved det. Måske satte han i al sin ensomhed det i avisen for at vise sin omverden at han ikke var alene?

Og hvorfor så lige falde over noget så ”banalt”? Jo, selv små tekster der kan synes ubetydelige for de mange, bliver betydelige når man ser dem efter i krogene. Den viser klart at jeg ikke er målgruppen og derfor kan jeg heller ikke kan sige noget om hvorfor Tage har skrevet teksten og ikke overladt det til sin nærmeste familie, som vi ellers har tradition for.

For det andet siger den noget om hvor vigtigt det er, at man har sin målgruppe i tankerne når man formulerer tekster, for hvis man ikke skriver til sin målgruppe for at fortælle dem noget, hvem er det så lige man skriver til? Oftest bliver det en selv, og så har teksten ikke længere den tænkte relevans. For Tage vil det så netop betyde at han måtte arrangere sin egen bisættelse af nød mere end af lyst, og det er da trist at tænke på.

Hermed en opfordring til at alle der skriver tekster eller holder taler, tænker ud af sig selv og ind i sine modtagere, så læseren eller lytteren har en chance for at afkode hvad teksten eller talen forsøger at formidle. Ellers kommunikerer vi forbi hinanden i stedet for med hinanden.

01-06-2017

Hvad børnerim kan fortælle os om sprogundervisning og sproglæring

Jeg har med jævne mellemrum brugt engelske børnerim til at træne udtale og intonation hos voksne, især for at få en mere medlevende intonation – noget som er en stor udfordring for mange danskere når de taler engelsk.

Og for at følge min pointe på LinkedIn og på denne hjemmesides forside om at sprog handler om at klatre, være vedholdende, stoppe op ved de landinger der er undervejs for lige at få vejret, før man fortsætter ad den usikre vej, ja, så skal man kort sagt være modig og turde springe ud i opgaven.

Hvad hjælper alt det når man så kommer i tanker om det ganske fatalistiske børnerim Humpty Dumpty:

Humpty Dumpty sat on a wall,

Humpty Dumpty had a great fall,

All the king’s horses,

And all the king’s men,

Couldn’t put Humpty together again.

Jeg husker det lige så tydeligt, når jeg fik det læst op som barn. Hvad er det man egentlig forsøger at fortælle børn? Lad være med at prøve, for så kommer du ikke galt afsted? Hvis du prøver, så kommer du da i hvert fald galt afsted, og ingen i hele verden kan redde dig!?

Hvis vi levede sådan, ville verden gå i stå. Men sådan var det engang inden for sprogundervisning: Lad være med at sige det, hvis du ikke er helt sikker på at det er rigtigt. Kun ”rigtige” sætninger dur – og det skal være hele sætninger, også selv om man heller ikke dengang talte i hele sætninger. Hvis det ikke var rigtigt dét du sagde, faldt der brænde ned, og måske blev du ovenikøbet ydmyget af læreren.

Sådan er det da heldigvis ikke mere, men det havde det heller ikke behøvet for alle de år siden. Måske skal vi se på sproglæring ud fra et andet børnerim, der er lidt mere konstruktivt og optimistisk i sit udtryk:

Little Jack Horner

Sat in a corner,

Eating his Christmas pie;

He put in his thumb,

And pulled out a plum,

And said,

“What a good boy am I!”

 

Jo, jo, når man stikker næsen frem og tager en chance, så kan man være heldig at få en præmie. Når man tør og afprøver hypoteser, bliver man klogere og præmien er at man i sidste ende bliver god til engelsk.

 

Ugens vinkel

15-08-2017

Og så vil jeg gerne have den oversat, tak!

Der er mange oversættelsesopgaver i denne globaliserede verden. Selv om forventningen (i hvert fald blandt danskere i Danmark) er at alle danskere er fantastisk dygtige til engelsk, så er der stadig mange der har brug for at deres danske tekster oversættes.

Men hvordan er det lige – det dér med at oversætte?

I mine mange år som engelskrådgiver har jeg oplevet den udbredte opfattelse at oversættelse vel ikke er så svært, det er vel bare at matche ord for ord og lidt til. Helt så enkelt er det dog ikke.

Udgangspunktet er en god tekst. Ikke en nogenlunde tekst, en god tekst. Helst en rigtig god tekst. Men hvad er så en rigtig god tekst? Genren er et væsentligt parameter – forskellige genrer har forskellige konventioner for hvad der er en god tekst. Fælles er dog at teksten er ligefrem og letforståelig.

Tænk bare på når et kompliceret stykke musik ser ud som om det spilles på en legende let måde. Hvis musikeren ser anstrengt ud, så smitter det af på lytteren, og fokus flytter sig fra musikken til udtrykket af anstrengthed. Ser det legende let ud, så har man meget lettere ved at holde fokus på musikken – den lyd som musikeren frembringer.

Sådan er det også med tekster. Jo lettere et kompliceret stof udtrykkes af skribenten, jo lettere vil det også blive læst og forstået. Og det øger sandsynligheden for at teksten bliver læst. Der findes en lang række sproglige knapper at skrue på som kan skrue op eller ned for den sproglige kompleksitet. At læse et kompliceret stof i et kompliceret sprog er nemlig dobbelt kompliceret, og det er slet ikke nødvendigt.

Ugens vinkel

08-05-2017

Sprogforvirringer? Sprogforandringer?

 

Igen har jeg lige hørt brugen af nogle interessante udtryk:

 

 

  • Danskundervisning tilbydes til flygtninge og indvandrere.
  • Jeg vil undlade at gentage det igen.

Det er som om at sprogbrugerne er udfordrede på deres sproglige bevidsthed for at disse udsagn opstår. Man kunne bruge begrebet dobbeltkonfekt om disse udtryk. Der findes efterhånden masser af dem i det danske sprog – man kan blot læse aviser, reklamer og andet skriftligt materiale, eller lytte til radio, tv mv. Der er de, ofte i hobetal.

Og hvad er så problemet? Jo, man tilføjer et ord som allerede er sagt. "At tilbyde noget" betyder "at byde en person noget til", "at tilbyde til" ligger lige til højrebenet, for vi giver jo noget "til" en person. "At gentage noget" betyder "at sige noget igen", "at gentage det igen", betyder vel at gentage noget for anden gang og dermed at have sagt noget for tredje gang.

Et par andre eksempler som vi også både hører og ser skrevet er:

Jeg har lige været ude at handle ind. Her kan man retteligt nøjes med at sige Jeg har lige været ude at handle. Her spiller købe ind os et puds og vi blander udtrykkene. Dette udtryk er ved at være så almindeligt nu, at der nok ikke er mange der tænker over det længere. 

Skiferien endte op med at vi måtte en tur på skadestuen. Og her føjer vi et unødigt "op" til, for egentlig er det bare at sige at ferien "endte med" en tur på skadestuen. Dette udtryk hører vi også mere og mere, men denne gang skyldes det ikke en blanding af to danske udtryk, men at det engelske "end up" har sneget sig ind.

Spørgsmålet er om det handler om sprogforvirring eller sprogforandring? Mange sprogforandringer skyldes en blanding af sprogforvirring og en manglende sproglig bevidsthed om præcision og nuancer. Men det handler også om sproglig kreativitet og interferens (indblanding af andre sprog). Kunsten er at finde grænsefladen mellem de to indgange til sproget. 

Ugens vinkel

27-04-2017

At forstå eller ikke at forstå, det er spørgsmålet ...

For mange år siden var jeg i Dubrovnik på et kursus om sproglæring og sprogpædagogik. Der var mange deltagere fra Hamborg og resten var fordelt på forskellige andre nationer, inkl. Danmark. En del af oplægsholderne var anerkendte forskere fra Tyskland – med en stærk tysk forskningstradition bag sig.

En dag skulle en af de tyske oplægsholdere indlede dagen med et foredrag på tysk. Det blev et foredrag i kedeligste stil – hun sad på en stol og læste op af et manuskript, der var mest egnet til at læse i fred og ro og måske med en ordbog ved hånden. Vi var en del der ikke var vildt gode til sådan noget meget kompliceret og filosofisk tysk, så snakken gik blandt os bagefter om hvor meget vi egentlig forstod.

En græker bød ind med at hun nok forstod 50% af det der blev sagt, og jeg var så letsindig at spørge hende hvordan hun kunne vurdere at hun nok forstod 50% når der nu var 50% hun ikke forstod? Hermed stillede jeg spørgsmål ved hvad der skal til for at være bevidst om ens egen forståelse. Hvor meget skal man forstå for faktisk at forstå – eller for at forstå at man ikke forstår? Ikke at forstå ca. hvert andet ord er meget. Forskningen har vist at for at være nogenlunde kørende, skal man uproblematisk kunne afkode 9 ud af 10 ord – altså 90%.

I tale, som i dette tilfælde, bliver det ekstra svært, for man kan ikke sætte en foredragsholder på pause, spole tilbage og lytte igen eller lige slå op i en ordbog – alt sammen noget man har mulighed for når man læser skrevne tekster.

Betyder det så at fordi man kan forstå 90% af ordene i en tale eller tekst, at man så forstår? Næ, det gør det ikke – for forståelse handler også om baggrundsviden, som sættes i spil hver gang man sætter sig ind i ny viden. Tænk bare på hvor svært det er at forstå humor fra andre dele af verden. Men det er en anden snak.

Ugens vinkel

22-04-2017

Det lille ordforråd i brede betydninger

Når man taler om ordforråd, kan man beskrive ordene som høj- eller lavfrekvente. Dvs. at nogle ord bruges ofte mens andre ord bruges sjældere.  Jo oftere et ord bruges, jo bredere er dets betydning, dvs. at de kan referere til mange betydninger, og jo sjældnere et ord bruges, jo smallere er dets betydning, dvs. at ordet har en mere nuanceret betydning. De mange første ord vi lærer på et sprog er typisk højfrekvente, hvilket gør at vi kan klare mange små hverdagssituationer uden alt for mange problemer.

Hvis vi så en dag skal til at bruge et fremmedsprog, f.eks. engelsk, i nogle specifikke arbejdssituationer om nogle specifikke produkter, så vil et højfrekvent ordforråd typisk ikke slå til. Mange begynder at oversætte direkte uden at tænke over at det måske ikke afføder det bedste engelsk, og inden man har set sig om, er det blevet en vane, og vaner har det med at være svære at bryde.

Lad os tage et eksempel:

Et ord som ”new” siger kun noget om tiden det opstår i. Det kan være ”a new product”, som er nyt i forhold til hvad der ellers er. Men hvis man gerne vil nuancere det og sige noget om at det nye produkt også er en ny idé, hvordan får man så den nuance med? Her kommer synonymordbogen til sin berettigelse. Under ”ny” finder man nogle forskellige kategorier af betydninger – det man kalder semantiske kategorier: den nye idé (novel, original, innovative), den seneste eller nutidige (latest, contemporary, recent), ny som noget andet (another, additional, extra) eller den nye situation (inexperienced, unfamiliar, green).

I eksemplet herover, ”a new product”, ville man kunne tale om en ny opfindelse. At det er en opfindelse betyder at den ikke bare er ny, men også har noget originalitet over sig, som skiller den ud fra konkurrenterne. Det kan man så forklare ved at sige: Gluquiknol is original in how it effectively utilises enzymes in washing powder.

Andre højfrekvente tillægsord er f.eks. old, big, small, good, bad …

Ugens vinkel

14-04-2017

Den glemte -de form

Hvor blev den pludselig af – den glemte -de form?

Når man læser aviser, reklamer og andet almindeligt tilgængeligt materiale, så vil den kyndige læser lægge mærke til at man efterhånden sjældent bruger -de formen. Altså den -de form man bruger når man omformer et regelmæssigt udsagnsord (verbum), som ender på -de i datid, til et tillægsord (adjektiv).

Her er nogle eksempler:

at tegne bliver til tegnet/tegnede

at designe bliver til designet/designede

at forarbejde bliver til forarbejdet/forarbejdede

-de formen bruges både i ental og flertal men i forskellige funktioner. F.eks bruger man formen når man taler om noget ubestemt i flertal, og når man bruger den i bestemt form i både ental og flertal. Og så er det tid til eksemplerne:

At tegne

  • Arkitekten tegnede et hus. (udsagsord)
  • Et tegnet hus er bare mere interessant. (tillægsord, ubestemt ental)
  • Projektet bestod af 16 tegnede huse. (tillægsord, ubestemt flertal)
  • Det tegnede hus vandt over typehuset. (tillægsord, bestemt ental)
  • Arkitekt Amalie Jensens tegnede huse vandt konkurrencen. (tillægsord, bestemt flertal)

At forarbejde

  • Olsen og Jensen ApS forarbejdede stålskiver i 50 år. (udsagnsord)
  • En forarbejdet stålskive kan bruges til mange forskellige ting. (tillægsord, ubestemt ental)
  • Fabrikken producerede 10.000.000 forarbejdede stålskiver om ugen. (tillægsord, ubestemt flertal)
  • Den forarbejdede stålskive var 2 mm for stor. (tillægsord, bestemt ental)
  • Robotten sikrer at de forarbejdede stålskiver passer hver gang. (tillægsord, bestemt flertal)

Men hvad er det så vi ser i tekster i dag? Jeg fandt et af mange eksempler på www.power.dk den 13. april 2017, hvor de bl.a. skriver:

”Vi har alt inden for bordopvaskemaskiner, smalle opvaskemaskiner, opvaskemaskiner til den store familie og integreret opvaskemaskiner.” (min kursivering)

Her burde der have stået integrerede opvaskemaskiner.

Hvordan er denne tendens opstået? Mit umiddelbare sprogvidenskabelige gæt vil være fra digitale ordbøger, f.eks. i telefoner, på computere mv. Her forlader vi os på at mediet kan finde ud af det, og at vi ikke behøver at udøve kontrol over mediet. Og mange tror at fordi det dukker op i en ordbog, må det være rigtigt. Nej, det er det ikke. Man skal også kunne noget selv.

Nogen vil spørge om det nu betyder noget?

Både ja og nej. Ja, i forhold til at det ikke er korrekt ifølge Dansk Sprognævn. Nej, i forhold til at det måske er en af de næste forandringer i det danske sprog, vi allerede nu kan se en tydelig tendens til. Sproget forandrer sig hele tiden, men det forandrer sig i den mundtlige sprogbrug længe før og hurtigere end den skriftlige. Så vi skal nok stadig betragte det som en fejl, når man glemmer at bruge -de formen.

Ugens vinkel

07-04-2017

Den engelske ing-form

Der er mange forskellige slags ing-former på engelsk. Egentlig er der kun én form, men denne ene form har mange forskellige funktioner afhængig af hvad det er du gerne vil sige eller skrive.

Danskere har en tendens til at bruge ing-formen langt hyppigere end indfødte, også selv om den tilsvarende form på dansk er ved at være passé. I langt de fleste eksempler omskriver man.

Tag f.eks.

Walking down the street, the woman was thinking about her wedding.

Walking svarer til Gående på dansk, og man kunne godt sige Gående ned ad gaden tænkte kvinden på sit bryllup, men det er ret gammeldags og der er nok meget få der ville skrive eller sige sådan i dag. Her omskriver man i stedet til Idet kvinden gik ned ad gaden, tænkte hun på sit bryllup. Eller endnu mere mundret på dansk: Kvinden tænkte på sit bryllup mens hun gik ned ad gaden.

Nu har den kvikke læser helt sikkert set at der er to ing-former i den engelsk sætning.

Thinking skal ses i hele frasen was thinking. Denne ing-form har en lidt anden funktion, for på engelsk bruger man også ing-formen til at markere at det er noget der foregår over tid. Det var altså ikke en kort strøtanke kvinden fik og så var den væk. Hun blev ved med at tænke over sit bryllup hele vejen ned ad gaden.

Denne grammatiske konstruktion har man ikke på dansk – i stedet bruger man en simpel datid, tænkte, f.eks. i kombination med mens, så man udtrykker to handlinger på én gang. Og hvis man gerne vil understrege at det foregår over tid, kan man f.eks. kombinere det med at blive ved (med) at.

Der er mange flere ing-formsfunktioner på engelsk – dem tager jeg en anden gang.

Ugens vinkel

28-03-2017

Komma foran "at" på engelsk?

I sidste uge fortalte jeg om hvornår der skal komma foran ”at”, og jeg skelnede mellem bindeordet ”at” og udsagnsordets grundformsmarkør ”at” for at gøre det lettere. Men skal man så også have komma foran ”at” på engelsk?

For det første skal man være opmærksom på at bindeordet ”at” på engelsk hedder ”that”, og det kan man ikke komme til at blande sammen med markøren for udsagnsordets grundform på engelsk, som hedder ”to”. For det andet er der aldrig komma foran ”that” på engelsk – dvs. i betydningen ”at”.

Derimod er der komma foran ”that” i sammenstillingen ”that is”, dog kun i betydningen ”dvs.”, men så er der også komma efter ”is”.

Her er to eksempler:

I told you that I didn’t want you to buy me flowers.

Intet komma foran ”that” (hvor man ofte vil sætte det på dansk), og heller intet komma foran ”to” (hvilket der heller ikke er på dansk).

Your website is SEO optimised, that is, if you google your products now, your website will turn up.

Her er der en forklaring indledt af ”dvs.”, og så er der komma både foran og efter ”that is”.

For at gøre det lidt mere kompliceret, så behøver man ikke altid at bruge komma foran bindeordet ”at” på dansk. Med de nye regler ser man bl.a. på om kommaet er til hjælp eller ej, og det er sjældent til hjælp i ganske korte sætninger. Derfor vil du heller ikke se mig bruge det så tit. Så hvis du leder efter kommaerne foran ”at” på min hjemmeside, så er der langt imellem dem.

Ugens vinkel

23-03-2017

Komma foran "at"

Rigtigt mange danskere har lært en vigtig tommelfingerregel i skolen: Husk at sætte komma foran "at". Men din lærer glemte måske at fortælle dig, at der findes forskellige "at"? Og fordi de har forskellige funktioner, skal man lige tjekke en ekstra gang om det er det rigtige "at", man sætter komma foran.

For eksempel er der mange danskere, der skriver sådan her:

I min butik har jeg tænkt mig, at sætte blomsterne i farvekoder.

Sammenlign med I min butik har jeg tænkt, at jeg vil sætte blomsterne i farvekoder.

I det første eksempel er der kun én sætning (en hovedsætning - der er kun ét grundled, altså kun én der handler - nemlig "jeg") og derfor skal der ikke komma.

Typisk sætter man komma når der er to sætninger. Og det er der i den anden sætning (en hovedsætning og en bisætning - "jeg" og "jeg" som er grundled i hver sin sætning).

"At" i det første eksempel er altså blot en markør for udsagnsordets grundform. "At" i anden sætning er et bindeord, som indleder en bisætning.